Lammeskank med paprika og kartofler

FORBEREDELSE: 15 minutter TILBEREDNING: 75-90 minutter Føj til favoritter

1 Vurdering

Ingredienser

Til 4 personer

  • 4 lammeskanke (ikke for store)
  • 1 spsk. paprika
  • 6 spsk. raps- eller olivenolie
  • 6 spsk sherry- eller rødvinseddike
  • 1 stor spsk. tørret oregano
  • Salt og peber
  • 1½ dl friskpresset appelsinjuice
  • 500 g søde kartofler med skræl, vasket
  • 500 g faste kartofler med skræl, vasket

Sådan gør du

1

Forvarm ovnen til 190-200 °C.

2

Rør paprika ud i 1 spsk. olie. Tilsæt derefter resten af olien samt eddike, oregano, salt, peber og appelsinjuice, og rør det sammen til en marinade.

3

Skær de søde kartofler i tykke skiver og de andre kartofler i halve. Fordel dem i et stort, dybt ovnfast fad, og læg lammeskankene ovenpå. Pensl det hele med halvdelen af marinaden.

4

Ovnsteg retten i 75-90 minutter, afhængig af skankenes størrelse. Vend skankene og pensl med den resterende marinade flere gange i løbet af stegetiden.

5

Serveres straks sammen med sprød salat.

Kokkens tip

Hvis der ønskes en kraftigere appelsinsmag, kan marinaden tilsættes 1 strøget spsk. fintrevet appelsinskal.

Hvordan smagte det?