Velkommen til vores "lamskab"

Fåreavl og landskabet


Der findes et væld af smukke landskaber i Europa. Store åbne sletter, højlande, bjergegne og dale, hvor det ikke umiddelbart er muligt at opdyrke jorden. Disse områder udgør et stort aktiv i arbejdet med at udvikle fåreavl i de forskellige regioner. Fåreavl optager nemlig hovedsageligt ikke-landbrugsarealer og konkurrerer dermed ikke om pladsen med andre afgrøder.

I Europa opdrætter man en hel mangfoldighed af forskellige fåreracer. Nogle er meget hårdføre, andre meget små etc. Avlen tilpasses dermed perfekt til de forskellige geografiske og klimatiske forhold i hver region. På den måde er fåreavl med til at styrke og øge værdien af områder, der ellers ville have en ringe mulighed for at have potentiale for opdyrkning.

Fåreavlen er for hovedpartens vedkommende baseret på opdræt på græsarealer og enge, fordelt på små og mellemstore landbrug. Denne form for produktion bevarer dermed den naturlige balance i landskaberne og en vis form for autonomi rent fodermæssigt, så man eksempelvis minimerer både importen og transporten af foder. Denne type af opdræt bidrager dermed samlet set til en mere bæredygtig udvikling til gavn for både miljø, økonomi og samfund.


Fåreavl og miljøet

Fåreavl spiller en vigtig rolle i både udnyttelse og vedligeholdelse af nogle ellers lidt vanskelige områder og landskaber. Avlen forringer ikke miljøet og virker også som beskyttelse af jorden mod oversvømmelser og erosion, og faktisk har fåreavl også en effekt i arbejdet med at begrænse skovbrande om sommeren og laviner om vinteren.

De enge og arealer, som fårene opdrættes på, er med til at reducere energiforbruget på gårdene, som dermed i bekæmpelse af den globale opvarmning ved at lagre kulstof og øge vandkvaliteten. De er også hjemsted for en lang række planter og andre dyrearter.

Uden denne form for opdræt ville disse arealer over tid udvikle sig til en slags uproduktive områder, der efterhånden ville stå øde hen og dermed blive utilgængelige for andre typer af aktiviteter, som f.eks. naturturisme.
 

Fåreavl og biodiversitet

Biodiversitet som begreb omfatter livets mangfoldighed på mange niveauer: Forskelligartede miljøer (økosystemer), artsdiversitet, genetisk diversitet inden for én bestemt art etc. Det  omhandler alle naturlige miljøer og livsformer (planter, dyr, mennesker, svampe, bakterier, vira etc.).

Fokus på fastholdelse af en høj biodiversitet opretholder en balance mellem dyr, planter og mikrobiologi. På den måde kan man være med til at bevare arter, der gør stor nytte i økosystemerne (til bestøvning, parasitter til bekæmpelse af skadedyr og dyrearter, der f.eks. lever af uønskede (invasive) planter), inden for sygdomsresistens, bekæmpelse af skadedyr og bevarelse af et muligt potentiale for tilpasning til klimatiske ændringer.

De græsarealer og enge, der anvendes af fåreavlerne, hjælper med til at opretholde et stabilt miljø og sikrer på den måde vedligeholdelse af de arter, der er følsomme over for forandringer.

Agro-økologiske elementer som f.eks. markskel, hegn, krat, krat, grøfter virker også befordrende for biodiversiteten, fordi de fungerer som opholdssteder for planter, smådyr og sarte insekter, der ikke kan tåle presset fra traditionel landbrugspraksis.

Endelig er arealerne også med til at fastholde en varieret flora, der sørger for en konstant foderproduktion hen over året, hvor hver art har sin sæson og blomstringstid.

Fåreavl og samfund

Takket være de mange forskellige racer, der opdrættes inden for fåreavl, bidrager erhvervet til at fastholde en økonomisk struktur i områder, der ellers ikke er mulige, eller i hvert fald svære, at opdyrke og hvor der naturligt vokser mange typer af græske og buske.
 
Fåreavl er dermed med til at skabe arbejdspladser samt støtte den økonomiske og sociale udvikling i disse lidt hårdere stillede områder, især bjergområderne. På den måde bliver fåreavlen og de mange forskellige racer i avlen et centrum for udvikling af både økonomien, kulturen, regionerne, traditionerne og gastronomien.

Hertil kommer den ikke uvæsentlige afledte effekt, som fåreavl har, nemlig de nye jobs, der også opstår i tilknyttede brancher.